< Tilbage

Svalegårds Design e. De l'Or indsynet til 50 dages materialeprøve 26-09-2018 - 23:49

I det hollandske forbund KWPN

Svalegårds Design  er efter De l'Or / Svalegårds Dominique / BH Don Shufro,opdrættet af Stutteri Svalegård  er blevet indsynet til 50 dages materialeprøve i det hollandske forbund KWPN.

Et lille videoklip kan ses her

 

I Dansk Varmblod regi skrives der følgende om Svalegårds Design :

”Svalegårds Design en smuk og ædel unghingst i et moderne snit. Han er fuld af charme og er meget iøjnefaldende. Han bevæger sig let og elegant med høj kvalitet i alle tre gangarter. Skridten er taktfast og rummelig, traven smidig og elastisk, mens galoppen er op-ad-bakke og velbalanceret.

Hans far De l’Or har været skadet,men er nu atter klar til at betjene sine hopper. Moren Svalegårds Dominique er bronzemedaljehoppe og mor til to B-heste i dressur. Hoppestammen har produceret mange succesfulde dressurheste og flere medaljehopper. Aktuel lige nu på de danske og udenlandske dressurbaner er bronzemedaljehoppen og juniordressurhesten Rafaella K”.

 

Svalegård's Design blev desværre syg i Herning med nældefeber,  men den hollandske testrytter Jacob Van der Heide havde set hingsten og med hjælp fra hans hollandske veninde, Kim Koehoorn Andersen som er bosat i Danmark, blev hingsten hans nogle uger efter at efter hingsten var blevet raskmeldt.

 

Består Svalegårds Design 50 dages testen vil den blive præsenteret ved KWPN-hingstekåringen i Den Bosch i januar/februar 2019.

 

< Tilbage